Nila Parly (Formand)

Operaforsker, dramaturg og forfatter. Nila er ph.d. i musikvidenskab fra Københavns Universitet og Princeton University og har udgivet en lang række videnskabelige artikler og bøger om opera, film og teater. Hendes ph.d.-afhandling om Richard Wagners kvindefigurer er udgivet i bogform på dansk under titlen Absolut sang og i en bearbejdet udgave på engelsk kaldet Vocal Victories. Nila Parly har, ud over sin akademiske uddannelse, også en kunstnerisk uddannelse som operasanger fra Roms konservatorium Santa Cecilia. Hun er tidligere chefformidler ved Den Kongelige Opera og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet.

Cecilie Eken

Forfatter for børn og unge siden 1993 med omtrent tredive udgivelser herunder sonetkransen Mørkebarnet, som Musikteatret SAUM har dramatiseret. Cecilie Eken har desuden skrevet et børneteaterstykke og andre tekster til teateret, senest til operaen The Fairy Queen (Det Kongelige Teater 2016).

www.cecilieeken.dk
www.facebook.com/CecilieEken/

LENE VESTERGÅRD

Skuespiller siden 1978 og medvirket i mere end 40 forestillinger på en lang række teatre i hele landet.
Hertil er Lene Vestergård instruktør, dramatiker og historiefortæller.
Lene Vestergård har indtaget en række tillidsposter indenfor teaterområdet. I perioden 2010-13 som medlem af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg.

Sille Producent Saum

Sille Breddam Mosegaard

piet bertelsen

PIET BERTELSEN

Teaterleder af Teatret Riddersalen på Frederiksberg.
Piet Bertelsen har 20 års erfaring indenfor kunst- og kulturbranchen med kompetencer indenfor ledelse, administration, marketing, formidling og projekter med både brugerinddragelse og publikumsudvikling.

Tidligere arbejdspladser: Musikteatret Vejle, Det Kongelige Teater, Arte, Tivolis Billetcenter, Jytte Abildstrøms Teater, Aarhus Teater og scenit.dk (teaterbilletter.dk).
Diplom i Kunst- og kulturlederuddannelsen, 2012, Scenekunstens Udviklingscenter, University College Sjælland.