JoRD Festival 2022
3 dage, 3 steder – møder mellem mennesker, kunst og natur
2- 4. september 2022 i Faxe kommune
Kunsten kan være med til at åbne for vores sanser.
Kunsten kan styrke vores bevidsthed og refleksion og åbne verden, åbne for nye vinkler og nye muligheder
Naturen er vores verden. Med den følges vi gennem livet.
Vi bliver i denne tid mere opmærksomme på, at vi er forbundet med naturen. At vores udvikling påvirker naturens udvikling, – og omvendt…
Følg også vores facebookside > > >
Program
Fredag 2/9. 2021 kl. 17
Åbningsaften, introduktion og film
Sted: Biografen Kanten, Faxe
- 17.00 Velkomst og smagsprøver – til både kroppen og hovedet
- 18.00 Filmfremvisning: “ORGANISERET VILDSKAB, af Phie Ambo, Billetter v Bio Kanten: > Link her >
Lørdag 3/9. 2022 kl. 13-23
HØST-MARKED OG FESTIVALDAG PÅ PERMATOPIA
Sted: PERMATOPIA, KARISE
- 13.00: Rundvisning 1 på Permatopia
- 14.00: Pladsen åbner
- 14.00-18.00 Markedsboder bl.a. med frugt og grønt fra lokal høst
- 14.30 – 16.30: Workshop med Sanne Mejse – vilde masker!
- 14.30- 17.00: Vild visible mending workshop – lær at reparere dit eget tøj/ lav din egen lap!
- 14.00 – 17.00 : Cafe og salg af kaffe, brød og kager
- 14.30- 16.00: Foredrag med Asmund Havsteen Mikkelsen – med træplantning! “Det generøse fællesskab” – genforvildning af den danske natur?
- 16.00 – 17.00: Flamenco-danse-workshop med Julie Andkjær Olsen
- 17.00: Rundvisning 2 på Permatopia
- 18.00-19.00 Servering af Jord-til-bord-mad høstet og tilberedt af unge lokale skoleelever
- 19.30: Perma-bixens Bar åbner
- 20.30-22.00: Flamenco-koncert i loen med Encuentro Flamenco (Gustav Rey Henningsen, sang; Poul Jacek Knudsen, guitar; Julie Andkjær Olsen, sang og dans)
Søndag 4/9 2022 kl. 10-15.00
Vandre-Teater og udeliv i vandkanten
Sted: Faxe Ladeplads
- 10.00-10.30 ASKE OG PRINSESSEN PÅ DEN HVIDE HEST – musikteater for de 4-8 årige
- 11.00-13.00 Workshop-aktiviteter og historier ved bålet for de mindre børn.
- 11.00 – 12.00 Gåtur – på jagt efter vildskaben –
- 13.30-14.30 Teaterforestilling for voksne: HAVEN, en vandreforestilling, link til gratis billetter: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/6fozexamu2
Med kulturen som formidler bringer vi fokus på naturens grænser, men også dens skønhed og rummelighed. Både i den nære natur og i den storslåede natur.
Begge dele findes i Faxe kommune. Fra åbne marker, tætte skovområder til det overvældende kalkbrud, der minder os om naturens historie. Igennem festivalen vil vi sætte fokus på naturens og menneskets forbundenhed og med kunsten give plads til at mærke, høre og sanse naturens egentlige kræfter. Hvad er der på spil når vi (op)bruger dens ressourcer? Er GENFORVILDNING en vigtig del af omstillingen til et bæredygtigt samfund?



Festivalen samarbejder med en række lokale organisationer, skoler og institutioner, her i blandt den lokale biograf Kanten, Danmarks Naturfredningsforening og Karise Permatopia, om at gøre festivalen til nogle spændende og vedkommende dage for store og små, unge og gamle.