KropUmulig SAUM

KropUmulig

"KropUmulig - eller undskyld, har du set min krop". En co-produktion mellem Musikteatret SAUM og FIGURA Ensemble.

En nordisk musikforestilling om det moderne menneskes tragikomiske og ambivalente forhold til kroppen. Alt det den skal kunne både dag og nat!
4 dramatikere, 4 komponister – alle nordiske og alle kvinder.

Forestillingen havde urpremiere på Dansekapellet i foråret 2015 og har sidenhen været opført i foråret 2017.

KOMMENTARER FRA PUBLIKUMMER:

 

“ Stærk, bittersød fortælling om kvinders mangesidede forhold til kroppen. Jeg blev grebet og måtte både grine og græde, til trods for, at jeg er både ikke-opera-forstandig og mand ”
Niels Villum Petersen, illustrator
“ Det var virkelig en fin forestilling, I havde sat op. En stor musikalsk fornøjelse. Den fortjener gentagelser - også på højskoler! ”
Claus Bøje, idrætsforsker
“ Selv om en tekst kan fremsætte et spørgsmål om en modsætning imellem hjertet og hjernen, forsvinder overvejelsen for os der oplever den, og for dem der spiller forstillingen. Er det ikke præcis her nu til sidst,  når musiken danses, at spørgsmålet er meningsløs? ”
Deborah Wood, komponist
kropumulig Musikteatret SAUM

Handling

En usammenhængende musikforestilling i 7 poetiske billeder, der på hver sin humoristiske måde beskriver det moderne menneskes forhold til kroppen.

En kvinde tager alle midler i brug for at kunne kontrollere og forstå sin krop.
Gennem de 7 koncertbilleder forholder hun sig til forskellige kropsroller og bliver konfronteret med spørgsmålet om hvorvidt, krop og hovede hænger sammen. For er det muligt at ændre på kroppen uden også at ændre ved sin bevidsthed?

KropUmulig sætter fokus på forholdet mellem krop og sjæl i en tid, hvor træning, alder, udseende, sex og sundhed spiller en afgørende rolle for individet og i samfundet.
Kroppen kan og bliver kontrolleret, men hvad er formålet med det massive kropsfokus?

kropumulig Musikteatret SAUM

Tema

Hver opført forestilling gæstes af en fagperson, der ud fra et specifikt og varierende tema, supplerer koncertbillederne ved at tale om krop, bevidsthed – eller forholdet mellem disse. Hvis forestillingen opføres samme sted flere dage i træk, inviteres således en ny forsker hver aften, som taler frit ud fra et nyt tema.

Vi har tidligere berørt følgende temaer: Sex, Sult, Kamp, Hår, Sjæl, Ånd, Skam og Kamp
Følgende fagpersoner har talt ved forestillingerne:

  • Lektor: Rikke Andreasen
  • Læge: Lærke Hamborg
  • Idrætsforsker: Claus Bøje
  • Psykiater: Birgit Petersson
  • Filosof: Anders Fogh Jensen
  • Præst: Bettina Christiansen
  • Psykolog: Iver Hecht
  • Håndboldspiller: Josephine Touray

 

Artikel:  Om å glemme kroppen

En refleksjon over samtidens kroppsfokusering af Gro Rugseth & Gunn Engelsrud

Du skal ha mye ledig tid for å få med deg alle oppslag om kropp og utseende i mediene nå for tiden. Det betyr imidlertid ikke at du trenger å bruke så mye av tiden din på å lese dem. Har du lest en artikkel har du så å si lest dem alle. De handler i bunn og grunn bare om det samme: om å bry seg om kroppen, om å bry seg om at kroppen tar seg godt ut, på noen bestemte måter. Kroppen skal trimmes og pusses og strammes opp, styrkes og fores og pyntes. Du skal bli større ett sted og mindre et annet, bredere her og smalere der, glatt og fast. Den siste vrien nå er at du skal like kroppen. Utsagn som ”jeg elsker kroppen min” fulgt av bilder av personer med og uten klær skal demme opp for den såkalte kroppsfikseringen. Personene ”liker kroppen sin” etter sigende som den er; bløt, blek, rynkete, blubben eller fet. Bilder av alle typer kropper og utsagn fra vanlige kvinner og menn i alle varianter med et såkalt naturlig forhold til kroppen sin skal visstnok bekjempe kroppshysteriet.

Er ikke det flott og fortjenestefullt tenker du kanskje? Nei skrev Mimir Kristjansson i Aftenposten 9 april: Å kle av seg mot kroppspress er som å skåle for avholdssaken. Med denne treffende sammenligningen fikk Kristjansson påpekt det paradoksale i å skulle bekjempe et onde med mer av det samme. Bildene av de nakne kroppene til kvinner og menn som sier de elsker kroppen sin representerer ikke et brudd med det pågående fokuset på kroppen. De er eksempler på den samme leksa om igjen. Kroppen er objektet i oppslagene, den er et bilde, den er utseende og form og bildene er skapt for blikket, for å bli sett, beundret, vurdert og bedømt. Kroppen blir tematisert på samme måten som andre ting vi tar stilling til om vi liker eller ikke liker; sofaputer, biler eller påskepynt. Poenget er å få oss til å ta stilling til kroppen, reflektere over vårt og andres utseende og posisjonere oss for et annet blikk. Tankegangen peker ut kroppen som noe vi kontinuerlig bør ha et engasjert forhold til og et syn på, enten det er å elske den, like den, være passe fornøyd med, hate, beskue, måle, veie og vurdere.
Som Kristjansson vil vi hevde at bildene og tekstene om å like kroppen er en metode som bommer fullstendig hvis målet er at vi skal få det bedre med oss selv. Å være kontinuerlig opptatt av kroppens form og fasong er et risikoprosjekt som ikke nødvendigvis gjør oss glade og friske. Det bidrar like gjerne til det motsatte, til at vi blir sykelig opptatt av vår egen kropp og helse. Vi vil i stedet slå et slag for å glemme kroppen. Du er på ditt friskeste når du glemmer kroppen, når kroppen får falle i bakgrunnen for din oppmerksomhet. Det trenger vi ikke engang øve på, det er noe vi allerede kan. Eller kanskje skal vi heller si at dersom du må øve for å glemme kroppen har du allerede holdt på for lenge med å tenke på den. Glem kroppen, rett deg fra den og ut i verden. Det er helsebringende.

Artikel fra Rett fra kroppen – en faglig blogg om dagens diskusjoner om kropp, bevegelse og trening.
Dr. polit Gunn Engelsud er professor i helsefagvitenskap og er leder for Seksjon for kroppsøving og pedagogikk
Gro Rugseth er førsteamanuensis i Seksjon for kroppsøving og pedagogikk. Hun har helsefaglig bakgrunn og forsker på funksjonshemminger og annerledeshet knyttet til fysisk aktivitet.

Kreditering

Medvirkende:
Sanger: Ingeborg Fangel Mo
Kontrabas, erhu & guitar:
Jesper Egelund
Klarinet: Anna Klett
Slagtøj, sav: Frans Hansen

Komponister:
Birgitte Alsted (DK)
Ylva Lund Bergner (SE)
Therese Ulvo (NO)
Lotta Wennäkoski (FIN)

Tekstforfattere:
Lærke Sanderhoff (DK)
Joan Rang (DK)
Ingvill Skjold Thorkildsen (NO)
Eva-Stina Byggmäster (FIN)

Instruktør:
Ebbe Knudsen

Scenografi og grafik:
Filippa Berglund

Lysdesign:
Sonja Lea

Kostumer:
Hanne Mørup

Foto (PR):
Nanna Kreutzmann

Foto (Lysbilleder):
Iiu Susiraja

Producenter:
Sille Breddam Mosegaard
Stine Marie Mortensen

Praktisk info

Målgruppe: Fra 15 år

Varighed: 75 min.

Tekniske krav:
Mørklægning påkrævet
Lokale: 10×10 m

Billeder

KropUmulig

– eller undskyld, har du set min krop?

GENOPSÆTNING PÅ KU BE PÅ FREDERIKSBERG 19 – 21/4,  

 SE MER HER:

http://kube.frederiksberg.dk

Onsdag d 19/4 kl 19.30: Bettina Christiansen,Præst FRB – ÅND
Torsdag d. 20/4  kl 10:  Lærke Hamborg, læge  – SULT
Torsdag d. 20/4. K 20:  Iver Hecht, psykolog -SKAM
Fredag d. 21/4 kl 10:    Josephine Touray Kaae, tidl håndboldspiller – KAMP

 

 

KOMMENTARER FRA PUBLIKUMMER:

– “Stærk, bittersød fortælling om kvinders mangesidede forhold til kroppen. Jeg blev grebet og måtte både grine og græde, til trods for, at jeg er både ikke-opera-forstandig og mand”

Niels Villum Petersen, Illustrator.

 

– “Det var virkelig en fin forestilling, I havde sat op. En stor musikalsk fornøjelse. Den fortjener gentagelser – også på højskoler”!

Claus Bøje, idrætsforsker

 

– “En samling tankevækkende og morsomme musiske fortællinger om kroppen som med- og modspiller…Var underholdt  fra start til slut!”

 

– “Selv om en tekst kan fremsætte et spørgsmål om en modsætning imellem hjertet og hjernen, forsvinder overvejelsen for os der oplever den, og for dem der spiller forstillingen.

Er det ikke præcis her nu til sidst,  når musiken danses, at spørgsmålet er meningsløs?”

Deborah Wood, komponist

 

 

 

 

Ingeborgs strø-tanker, op mod premiere ;

Krop mig her og krop mig der! Skal vi da for pokker ikke bare glemme den krop lidt, og begynde at bruge vores krudt på vigtigere ting, – f.eks. hinanden?!

Det finurlige er jo, at måden vi behandler kroppen på i dag – midt i vores vores overfokusering og evige snak om lyst –  på mange måder fastholder den urgamle dualisme; kroppen skal tugtes, trimmes og kontrolleres. Og der er oceaner af skam forbundet med ikke at lykkes med dette projekt.

Shustermann skriver i bogen ”The thinking body” at vi reelt stadigvæk lever i en dualistisk tænkning om krop og hoved; at vi ikke har anerkendt at tænkning uden sansning er umuligt, – og sansning uden krop ligeså. At kroppen stadig ikke er værdsat og forstået, som en både fysisk OG utrolig forfinet og raffineret del af hele vores eksistens, og som vores bro til andre mennesker, – og i den forstand meningsbærer!

Vi taler stadig taler om ”Åndsvidenskab” og kunst som noget der ”hæver” sig over kroppen.

Med KropUmulig søger vi ned, vi ønsker at gøre noget oftest meget intellekuelt og abstrakt – nemlig ny klassisk musik  – fysisk og emotionelt, og vi håber I kan mærke det  – I KROPPEN!

Ellers må I gå hjem og øve jer på at hugge brænde; dét virker!

God fornøjelse!

[side 2]

Artikel:

Om å glemme kroppen

En refleksjon over samtidens kroppsfokusering

Gro Rugseth & Gunn Engelsrud

Du skal ha mye ledig tid for å få med deg alle oppslag om kropp og utseende i mediene nå for tiden. Det betyr imidlertid ikke at du trenger å bruke så mye av tiden din på å lese dem. Har du lest en artikkel har du så å si lest dem alle. De handler i bunn og grunn bare om det samme: om å bry seg om kroppen, om å bry seg om at kroppen tar seg godt ut, på noen bestemte måter. Kroppen skal trimmes og pusses og strammes opp, styrkes og fores og pyntes. Du skal bli større ett sted og mindre et annet, bredere her og smalere der, glatt og fast. Den siste vrien nå er at du skal like kroppen. Utsagn som ”jeg elsker kroppen min” fulgt av bilder av personer med og uten klær skal demme opp for den såkalte kroppsfikseringen. Personene ”liker kroppen sin” etter sigende som den er; bløt, blek, rynkete, blubben eller fet. Bilder av alle typer kropper og utsagn fra vanlige kvinner og menn i alle varianter med et såkalt naturlig forhold til kroppen sin skal visstnok bekjempe kroppshysteriet.

Er ikke det flott og fortjenestefullt tenker du kanskje? Nei skrev Mimir Kristjansson i Aftenposten 9 april: Å kle av seg mot kroppspress er som å skåle for avholdssaken. Med denne treffende sammenligningen fikk Kristjansson påpekt det paradoksale i å skulle bekjempe et onde med mer av det samme. Bildene av de nakne kroppene til kvinner og menn som sier de elsker kroppen sin representerer ikke et brudd med det pågående fokuset på kroppen. De er eksempler på den samme leksa om igjen. Kroppen er objektet i oppslagene, den er et bilde, den er utseende og form og bildene er skapt for blikket, for å bli sett, beundret, vurdert og bedømt. Kroppen blir tematisert på samme måten som andre ting vi tar stilling til om vi liker eller ikke liker; sofaputer, biler eller påskepynt. Poenget er å få oss til å ta stilling til kroppen, reflektere over vårt og andres utseende og posisjonere oss for et annet blikk. Tankegangen peker ut kroppen som noe vi kontinuerlig bør ha et engasjert forhold til og et syn på, enten det er å elske den, like den, være passe fornøyd med, hate, beskue, måle, veie og vurdere.
Som Kristjansson vil vi hevde at bildene og tekstene om å like kroppen er en metode som bommer fullstendig hvis målet er at vi skal få det bedre med oss selv. Å være kontinuerlig opptatt av kroppens form og fasong er et risikoprosjekt som ikke nødvendigvis gjør oss glade og friske. Det bidrar like gjerne til det motsatte, til at vi blir sykelig opptatt av vår egen kropp og helse. Vi vil i stedet slå et slag for å glemme kroppen. Du er på ditt friskeste når du glemmer kroppen, når kroppen får falle i bakgrunnen for din oppmerksomhet. Det trenger vi ikke engang øve på, det er noe vi allerede kan. Eller kanskje skal vi heller si at dersom du må øve for å glemme kroppen har du allerede holdt på for lenge med å tenke på den. Glem kroppen, rett deg fra den og ut i verden. Det er helsebringende.

Artikel fra Rett fra kroppen – en faglig blogg om dagens diskusjoner om kropp, bevegelse og trening.
Dr. polit Gunn Engelsud er professor i helsefagvitenskap og er leder for Seksjon for kroppsøving og pedagogikk
Gro Rugseth er førsteamanuensis i Seksjon for kroppsøving og pedagogikk. Hun har helsefaglig bakgrunn og forsker på funksjonshemminger og annerledeshet knyttet til fysisk aktivitet.

1.

I hjärtat

av ön

finns en karg

vindpinad asköken

 

men under

markytan hamrar

eldshjärtat besinningslöst.

 

2.

Förvildade trollhårskvinnor

vrålar ikapp med snöstormen

de använder hängbrösten

i stället för vingar och ger sig av

ut till havs upp till fjälls

 bli borta veckovis i åratal

 

kommer hem sent

en vårkväll med fiskfjäll

fågeldun och med vildrenhår

på klänningen med snö

och bitska halsbandslämlar

i förklädesfickan

och en polarräv

bakom örat.

 

3.

Jag är egentligen en sån

som lämnar klomärken

bitmärken efter mig

överallt i landskapet.

 

  Eva-Stina Byggmästar

 

Om forestillingen:

KropUmulig er en usammenhængende musikforestilling i 7 poetiske billeder, der på hver sin humoristiske måde beskriver det moderne menneskes forhold til kroppen.

Forestillingen skildrer en række kvinder, som tager alle midler i brug for at kunne kontrollere og forstå deres kroppe. Gennem de 7 koncertbilleder forholder de sig til forskellige kropsroller og bliver konfronteret med spørgsmålet om, hvorvidt krop og hovede hænger sammen. For er det muligt at ændre på kroppen uden også at ændre ved sin bevidsthed?

KropUmulig sætter fokus på forholdet mellem krop og sjæl i en tid, hvor træning, alder, udseende, sex og sundhed spiller en afgørende rolle for individet og i samfundet.

Kroppen kan og bliver kontrolleret, men hvad er formålet med det massive kropsfokus?

Hver forestilling gæstes af en ny fagperson, som vil supplere koncertbillederne ved at uddybe de spørgsmål, som forestillingen berører. Aftenerne er opdelt efter temaer, som de inviterede fagfolk vil tale udfra.

 MEDVIRKENDE

Sang: Ingeborg Fangel Mo

Kontrabas/guitar/erhu/sang: Jesper Egelund

Klarint: Anna Klett

Slagtøj/sav: Frans Hansen

 

PRODUKTION:

Komponister: Birgitte Alsted (DK), Ylva Lund Bergner (SE), Therese Ulvo (NO), Lotta Wennäkoski (FIN)

Tekst: Lærke Sanderhoff (DK), Joan Rang (DK), Ingvill Skjold Thorkildsen (NO), Eva-Stina Byggmästar (FIN)

 Instruktør: Ebbe Knudsen

Scenograf: Filippa Berglund

Lysdesign: Sonja Lea

 Kostumer: Hanne Mørup

Teknik: Heine Bø

Foto (PR): Nanna Kreutzmann

Foto (lysbilleder): Iiu Susiraja

Grafik: Filippa Berglund

Producenter: Stine Marie Mortensen og Sille Breddam Mosegaard

 

Tak til Statens Kunstfonds Musikdramatiske Udvalg, Kulturkontakt Nord, Koda-Dramatik og Bikubenfonden

 

Kunstfonden LOGO small JPG 1 logo web

 

 

KKN lo-res-en

 

 

 

BF RGB

 

 

 

 

 

KODA RGB SMALL

 

Illustration: Jeff Ibbo: Mor og barn