Martins Oprør

Martins oprør - Eksistentielt kirkemusikteater for unge og deres familier

Forestillingen er skrevet af samme udviklingsteam som står bag forestillingen Mørkebarnet; Musikteatret SAUM, Jesper B. Karlsen og Peter Bruun.
En forestilling for unge og voksne, som opføres i et kirkerum.

“ ....En duet med hendes velskolede stemme og hans rå vokal er et musikalsk scoop i en forestilling, hvor musikken originalt og virkningsfuldt ellers udelukkende er for slagtøj og i sikre hænder hos Mathias Reumert.

Det er Martin med det skadede barns sprog og kropssprog også hos Thomas Nielsen. Hans uforfærdede tilgang til rollen lader den totalt følelseshæmmede Martins indre angst og sårbarhed slå ud i kropslig uro og hedeture ”

Randi K. Pedersen i Teateravisen

Handling

Det er nat. Vi er i en kirke. Vi er rigtig i en kirke, ikke i et teaterrum. Martin, en ung mand på 15-16 år, bryder ind i kirken. Han er desperat, og han føler sig som et udskud. Han er fuld af spørgsmål om livet og verden og menneskers handlinger; der er ikke længere noget, der giver mening for ham.

Men så har han også en diffus, eksistentiel følelse af at være fortabt i sig selv, at han er ladt alene. Han mærker den fortvivlelsens rædsel, som hans navnebror, Martin Luther, kredser om i mødet med tilværelsens tomhed og Guds fravær. Han kan gå alle mulige og umulige veje med sit liv, men dette totale ansvar, denne alenehed, lammer ham i en grad, der gør, at han overvejer at tage sit eget liv. Han er tynget af noget, han ikke kan identificere, men som efterhånden viser sig for ham at være skyld og skam, følelser han aldrig før har mærket eksistensen af.

Han kan mærke et ulmende oprør. Han må gøre op med de fremherskende kræfter i tiden, som lader mennesket alene i et tomt univers. Han må lave verden om.

Men hvordan gøre oprør? Mod hvem? Med hvilke midler?

Tema

Forestillingen rejser følgende spørgsmål: Hvor skal jeg vende mig hen for at komme ud af min eksistentielle ensomhed? Hvilken vej skal jeg gå for at møde noget, der ikke kun er mig? Hvordan finder jeg et “os” i et samfund, der ensidigt dikterer “jeg”?

Vi har problemer med at være alene. Vi har problemer med, at det materielle i vores tilværelse og i vores samfund er den absolut eneherskende målestok for vores liv. Vi vil med dette mysteriespil undersøge, om bibelens fortællinger og kirkens rum kan bruges til noget, også for tvivlende/ ikke-troende unge mennesker i det 21. århundrede og i givet fald, hvordan?