STRØM – et operaeventyr

Handling

Elmer lever i en nær fremtid, genkendelig for de fleste børn.

Han er stærk og temperamentsfuld, men stivnet, ensom, uden reel kontakt til sin krop, sin indre strøm, – og han tar en række dårlige valg, – han er afhængig af digital stimulans. Der skal et kollaps til for at sætte en udvikling i gang.

Det sørger STRØM for, hun gider nemlig ikke mere blive taget for givet, misbruges, uden at mennesker – her Elmer – forstår, hvilken gave hun er, og at hun skal bruges med respekt og varsomhed. Uden den forståelse mister Elmer paradoksalt nok kontakt til sin indre strøm – og så er både han – og verden – først på alvor på spanden!

Krut og Prut og Suk er med som hånddukker, de repræsenterer nogle af de følelser og tilstande som Elmer må konfronteres med og lære at rumme, før han kan re-vitaliseres – hjælpes hjem, med STRØM som sin nye ven…og med åbne øjne/ et nyt blik på verden. Med en gen-vunden sanselighed.

Krut og Prut og Suk kommer med i UV materialet, i et forsøg på at få tilskuerne til også at reflektere over deres egen følelse af rastløshed og uro/bekymring og mærke både den, og hvordan den måske kan gives et modspil. Med dukkerne ønsker vi at  tilføre forestillingen en god portion humor. STRØM blir en meget fysisk og lidt drillende figur, som overrasker.

Vi tilbyder ikke en tung, forstemmende tragedie, trods emnets alvor og aktualitet, – men en legende, fysisk og sjov fortælling – om et alvorligt tema.

Tema

 Tanker bag projektet:

Klimapsykologi hedder en ny bog af psykologen Solveig Roepstorff. Kort fortalt er bogens ønske at undersøge hvilke psykologiske mekanismer, der ligger bag menneskets besynderlige adfærd: De velinformerede og velstillede af os ved alle, at vi står på kanten af en miljø- og klimakatastrofe, vi ved også, at vores indretning af samfundet og brug af fossile brændstoffer er skyld i dette, men vi ændrer ikke – i nævneværdig grad – adfærd. Ifølge psykologerne er der flere forklaringer på dette.

En er vores manglende følelse af forbundethed til naturen. Vi lever 90 % af vores liv indendørs – og selv når vi bevæger os ud, er det ofte med hovedet i en skærm eller i hvert fald med lyd i ørene. Så biernes forsvinden, fuglenes forsvinden, jordens oversvømmelse eller udtørring ser og oplever vi ikke, vi læser bare om det i avisen. ”Den bortkomne sanselighed” kalder traumepsykologen Ulla Rung Weeke det, og den skyldes også det høje tempo, vi ofte bevæger os og ånder i. Det har betydning både for vores evne til at mærke os selv, vores egen krop, og for vores evne til at sanse verden omkring os med nysgerrighed og empati.

SLUK hedder Imran Rashids bog fra 2020, hvor han påpeger, hvor direkte digitaliseringen af vores hverdag går ind og ændrer os, vores hjerner, vores koncentrationsevne – og vores empati.

Det skræmmende her er, at de fleste – også uddannelsesinstitutionerne – har sluppet børnene løs i telefonernes og tabletsenes digitale verden uden at kende konsekvenserne for deres udvikling og adfærd på kort og langt sigt. Dopamin-koblingen kan give eskalerende problemer med skærmafhængighed, hvilket vi som samfund dog umiddelbart har valgt at tillægge ringe betydning.

STRØM – som strømmer og åbner…

Moralisering virker som bekendt oftest meget dårligt, både når det kommer til børn og voksne, og det duer efter vores mening slet ikke som afsæt for kunstnerisk skaben. Nysgerrighed, vilje til at flytte fokus, se kritisk på ubevidste valg og undersøge nye muligheder er derimod et godt afsæt – og det vi vil tage med vores forestilling.

Vi vil både UDFORSKE og KROPSLIGT undersøge børnelivet, udspændt mellem skærm og natur, nutid og fremtid, krop og sind. I det undervisningsmateriale vi – som altid – vil lave til forestillingen vil vi tilrettelægge, så børnene skal arbejde analogt, ude i naturen, med deres krop og sanser TÆNDT, med en gang digital deetox –