Vølvens dom

Om Forestillingen

PÅ TURNÈ  FORÅR  OG EFTERÅR 2019

En rå fortælling om Ragnarok og genopstandelse.
Om grådighed og forandring.
Om klodens tilstand og vores muligheder for, både børn og voksne, at se og handle os
ud af afmagten, i tillid til den omsorgsfuldhed og forandringskraft, som vi mennesker
OGSÅ har i os.

Vølvens dom er en nordisk-saga-opera om fremtids-angst og fremtids-håb.
Forestillingen er inspireret af det mest kendte digt fra den nordiske mytologi,
“Vølvens spådom”.

Operaen er udviklet i Faxe Kommune i samarbejde med den nordiske teaterpædagogiske platform AKTØR, som har udarbejdet et internordisk undervisningsmateriale om nordisk identitet og bæredygtighed til forestillingen.
Efter forestillingens premiere, har den turneret i Norge, Island og Færøerne og har siden været en central del af vores “Kunst- og naturfestival” i Faxe Kommune i maj 2019.

Forestillingen er støttet af :
Faxe Kommune, KKnord, Statens Kunstfond, AP møllerfonden, Nordisk Kulturfond & Norsk Kulturråd.

*****

Ballade.no om VØLVENS DOM
“Musikkteatret Saum med Ingeborg Fangel Mo i spissen, det er hun som synger og spiller Vølven, makter nå som flere ganger før å ta tak i vanskelige og komplekse spørsmål, løfte dem fram og snakke direkte til både barn og voksne gjennom en intens kombinasjon av musikk og teater. Uten at det virker banalt, pedagogisk korrekt eller utenpåklistret. Det er bare reint, vakkert og ærlig.”
( http://www.ballade.no/sak/vellykket-barneopera-om-ragnarok-og-redningen/)

Handling

Verden er ved at gå under og menneskene anråber Vølven om hjælp.
Men Vølven har set det før. Hun er træt af gentagelse og de dumme mennesker, som gør de samme fejl om og om igen. Hvorfor ikke bare overgive sig til Ragnarok?
Men BARNET har en anden plan..

“Hele den prægtige jord blev jer givet
med planter og dyr, ja, med selveste livet
Men gudernes gavmilde gave,
har I forgiftet, forpestet, forkastet”

Tema

“Vølvens dom” er en nordisk saga-opera om fremtidsangst og fremtidshåb.

Forestillingen handler om klodens tilstand og vores muligheder for at handle os ud af afmagten igennem tillid til den omsorgsfuldhed og forandringskraft, som vi mennesker – børn som voksne – OGSÅ besidder.

Operasagen bliver fortalt billederigt og med få ord via musikken i et genrekrydsende møde mellem den norske hardingsfeleudøver Anne Hytta, to klassiske musiker fra Sverige, en sanger og en slagtøjsspiller fra Danmark og en skuespiller fra Færøerne.

I spidsen står den Reumert-nominerede islandske komponist Hugi Gudmundsson, nu også nomineret til den fine Carlpris for musikken til forestillingen.
Produktionen består således af kunstnere fra Norge, Island, Færøerne og Danmark.

Fotos

Kreditering

På scenen:
Sanger, Vølven: Ingeborg Fangel Mo
Skuespiller, Barnet: Durita D. Andreassen
Hardingfele: Anne Hytta / Samuel Lundström
Cello: Nicole Hogstrand / Hanna Englund
Slagtøj: Matias Seibæk /Mathias Reumert

Librettist:
Lene Vestergård

Komponist:
Hugi Gudmundsson

Instruktør:
Solveig Weinkouff

Scenograf:
Alaya Riefensthal

Lysdesigner:
Pernille Plantener Holst

 


Praktisk Info

Målgruppe:  Alle fra 9 år

Varighed:  50 minutter

Opstillingstid: 2 timer – ankomst 3 timer før

Nedpakningstid: 1 time

Tekniske krav: minimum 3f 16 amp

Plads: Minimum 8 x 8 meter inkl. publikum

Mørklægning kræves.

Pris: 22.000 eks. moms for max 100 publikum.

Forestillingen er refusionsberettiget.

Turnéperiode:
Sæson  18/19+ 19/20


Pressemateriale

Video