Omsorg – en lydvandring

Mahler - på dansk - og reflektion i bevægelse, i naturen. “Sorgen er der, hvor kærligheden og døden krydser hinanden.”

Sådan får Svend Brinkmann lov til at indlede lydsporet på “OmSorg”, som er en kombination af lydvandring og koncert, hvor vi dykker ned i og bevæger os i sorgens landskaber.

Vi starter i et kirkerum el lign. med en halv times koncert, hvor sanger Ingeborg Fangel Mo og pianist Julie Andkjær Olsen fremfører deres helt egen, let dramatiserede danske fortolkning af Mahlers Kindertotenlieder, der omhandler den dybeste sorg, når forældre mister deres barn. 

Derefter guides publikum ud af kirken og der udleveres trådløse hovedtelefoner. I disse afspilles en podcast vi har produceret til projektet, mens vi bevæger os ud på en ca halv times langsom vanding, på kirkegården og i den omgivende natur. Vi lytter til interviews, musik, poesi og personlige beretninger om at møde og arbejde med sorg. Vi dykker ned i sorgens natur og kultur.

Når vi bevæger os i naturen mens vi lytter, lægger vi os i krydsfeltet mellem forskning, natur og kunst, med et ønske om at lade både kroppen, sanserne, sjælen og intellektet blive fodret på en gang.

Efter koncert og vandring er der mulighed for at lave en aftertalk, hvor de to musikere, begge med personlige erfaringer med sorg, deltager i en samtale  om at arbejde med sorg, også i sin kunst.  Her kan åbnes op for dialog med  publikum. Dette organiseres i samarbejde med kirken, som også kan vælge at bruge  egen præst eller kulturarbejder til samtalen.

SAUM samarbejder med Det nationale sorgcenter om at facilitere denne del.

SAUM har skabt vandringen OmSorg sammen med kunstnerkollektivet MYRKR. Læs mere om disse på www.myrkr.dk

Tema

Sorgen er blevet individualiseret og ensom i vores kultur. Det er noget af det mange af dem der beskæftiger sig med området kan blive enige om. Det er ofte tabu, noget som er svært at tale sammen om, noget man helst holder for sig selv, og nu snart kan få en diagnose for – og som man må se at komme over. I de fleste andre kulturer findes der klare ritualer fot den sørgende, og klare rammer for hvordan fællesskabet støtter op og sørger med.

I det individualiserede vesten er det meste blevet en privat sag, – også sorgen, og det gør den utrolig tung at bære. Det er mange også enige om og der er i denne tid kommet en række initiativer og tilbud til sorg-ramte.
Til gengæld er sorgen også kærlighedens omvending, – uden kærlighed ingen sorg, – uden sorg ingen kærlighed, så der ER noget at fejre i sorgen. Og der er et kæmpe behov for at tale om den, sørge sammen og dele erfaringer. Det inviterer vi til med OmSorg.

Mange har døbt det 21. århundrede ”Sorgens århundrede” –

Kreditering

Ide og koncept: Ingeborg Fangel Mo, Julie Andkjær Olsen  og Alaya Riefensthal
Sang: Ingeborg Fangel Mo
Klaver: Julie Andkjær Olsen
Lyddesign: Sara Troense & Alaya Riefensthal
Klipper: Sara Troense
Musik: Gustav Mahler
Instruktørkonsulent: Ina-Miriam Rosenbaum
Fotos: Pernille Plantener Holst

Tak for interviews til:
Svend Brinkmann, professor i psykologi, leder af forskningsprojektet Sorgens Kultur /AAU
Jes Dige, stifter og direktør i Skyggebørn
2 frivillige vågekoner ved Røde Kors, Faxe
Solveig Karin Pedersen , kirkegårdsgartner og graver.

Praktisk info

Forestillingen kan spilles både fra kirker og kulturhuse, tag kontakt for mere info.

Varighed ca 2 timer incl aftertalk. Max deltagere:  50

Vi medbringer alt udstyr.

Pris:

Uden mulighed for refusion (kirker) : 9.000,- (ex moms) + transport

Med mulighed for refusion (foreninger , skoler og kommuner) : 12.000 (ex moms)

Billeder

Pressemateriale

Forestillingen er støttet af